Roms historie
Efter ”Gladiator”
Gladiator er en film baseret på historisk materiale, men ”brugt” som forfatteren og instruktøren har villet det for at lave en god historie. Og det er jo lykkedes ganske godt!
Vi vil benytte lejligheden til at beskæftige os med
følgende emner i Roms historie:

Her er en statue af Marcus Aurelius. I husker ham fra ”Gladiator” som en gammel, træt kejser, der ikke holder særlig meget af livet ved fronten. I filmen bliver han myrdet af sønnen Commodus. Det svarer ikke til den viden vi faktisk har om ham, men lad os begynde med lidt om den tid , hvor Marcus Aurelius var kejser!
Marcus Aurelius er kejser i det store romerrige fra 161 til 180 efter kr.. Han hører til det vi
kalder ”Adoptivkejserne”. Normalt
havde været sådan at det at blive kejser var arveligt – sådan som vi jo også
kender til det fra vore konger. Men
i år 96 eft.kr. var en kejser ved navn Domitian blevet myrdet og Senatet i Rom
havde udnævnt en ældre senator til
kejser. Denne Kejser ville sikre sin stilling og tog derfor
Romerrigets dygtigste feltherre , Trajan,
som sin adoptivsøn, og
hurtigt efter også som medregent.
Dette system med at regenten ( på latin: princeps) udvalgte sig en efterfølger og
adopterede ham fortsatte i den
følgende tid , til og med Marcus Aurelius. Det var en god ide, for Rom fik i
den nævnte periode en række kloge og dygtige kejsere. De hed Trajan (98-117) , Hadrian (117-138),
Antonius Pius (138-161) og altså
Marcus Aurelius til sidst. Perioden kaldes
”De oplyste kejseres tid” eller ”de gode kejseres tid”. Efter dem gik det
voldsomt ned ad bakke for romerriget!
Marcus Aurelius var af spansk slægt, men blev født i Rom i år 121. Antonius Pius adopterede ham og en anden
dygtig ung mand Lucius Verus og planen var at de to så skulle overtage styret af
Rom . Marcus fik den bedst tænkelige uddannelse i retorik, jura og filosofi. Han
ønskede selv at blive digter/filosof.
Marcus A. ægtede Antonius Pius datter Faustina og deltog fra 147 i regeringen. Fra 161
overtog han sammen med Lucius Verus kejserembedet, men Verus døede allerede 8 år
efter , så Marcus Aurelius styrede derefter alene. Han ville som nævnt helst være filosof
og digter , men han påtog sig hvervet som Kejser med stor pligtfølelse og blev
meget afholdt og beundret for den myndighed han udviste. Han tilbragte en meget
stor del af sin tid på felttog, netop som det fremgår af filmen. Der var uro og oprør rundt omkring i det
enorme romerrige, dels i mod nord
mod germanerne dels mod øst i Dacien ( omtrent der hvor det nuværende
Rumænien ligger) Marcus Aurelius
tilbragte derfor det meste af tiden på krigstogt omkring Donau-floden, men efter ”dagens arbejde” dyrkede han sine filosofiske interesser
og skrev sine tanker ned i en dagbog. Den er heldigvis bevaret og udgivet som
”Tanker til sig selv” De
afsluttende ord i denne dagbog lyder ”Gå da bort, og vær glad og tilfreds” Han døde 180 i lejren ved
Vindobona, som var datidens navn for
Wien. Dødsårsagen var pest –
og ikke som i filmen. Marcus Aurelius havde inden sin død fået proklameret sin
søn Commodus som sin efterfølger. Og han var lige så uduelig som filmen
viser!!.

Her ser I en rytterstatue af Marcus Aurelius
Den står på Kapitolhøjen
Vi vil studere denne
statue lidt nøjere, så I får 3 siders gennemgang af den !