Lidt om at analysere og fortolke digte
Definition: Lyrik er koncentrerede udtryk for sansning, følelser, stemninger, tanker. Indholdet i lyrik har oftest karakter af stærkt subjektive oplevelser. Lyrikken er den mest subjektive kunstform, der findes. Digtet har et ”jeg”, der meddeler sig til læseren. Dette ”jeg” behøver ikke optræde i digtet som et ”jeg”, men hele teksten er udtryk for dette ”jeg”!
En analysemodel giver nogle ideer og anvisninger på, hvordan digtet kan ”angribes”. Da digte kan være meget forskellige, vil en model være svær at lave, så den altid er dækkende, men her er nogle anvisninger på, hvordan du kan arbejde med digte:
Digtetsudseende Start med at konstatere om digtets strofer er ensartet opbygget. Hvor mange strofer er der? Er der lige mange vers (linjer) i hver strofe? Er nogle ord fremhævet – f.eks. ved at stå alene på en linje?
Rytme Rytme spiller en stor rolle i digte. Langt tilbage i tiden var digte beregnet på at blive sunget eller deklameret, enkeltvis eller i kor. Rytmen får tilhøreren til at lytte bedre efter, og vi husker noget der er formet rytmisk. Når fodboldlandsholdet spiller en vigtig kamp, råber vi ikke: ”Vi holder med Danmark!” Derimod råber vi :”Danmark, Danmark, Danmark” – næsten til vi kommer helt i ekstase! Ordene ”Danmark, Danmark, Danmark” er jo ikke noget digt, men indeholder en god rytme. Der er nemlig tale om, at rytmen veksler mellem en betonet stavelse – og en ubetonet stavelse -u-. Altså rytmen er således –u/-u/-u. Kombinationen af betonede og ubetonede stavelser kalder vi for versefødder. Her er de mest almindelige kombinationer:
Trokæ = -u Jambe:u- Daktyl:-uu Anapæst:uu- og endelig en Spondæ:--
Mange digte er skrevet på helt enkelte jamber:
Den danske mand er fredens mandag
han buldrer ej og støjer
Hans fædreland er Hjemmets land
han nynner, mens han pløjer.
(Åkjær 1920)
Disse 4 linjer kaldes en strofe og hver linje kaldes et vers. Hvor mange jamber er der i hvert vers? Rytmen i Åkjærs sang kan vist roligt kaldes stille og munter! Undersøg rytme i det digt du arbejder med! Er det en hastigt gående rytme , er den taktfast eller er den langsom? Her er et andet eksempel – en helt anden rytme i et digt, der også er skrevet i 1920. Digteren er en ung mand ved navn Tom Kristensen:
Tohihah,hiohah,itokih,itokih
I en sang, I et råb over hav
Fra korallernes Ø duver kanoer frem
tohihah! Medens årerne plasker i hav.
Prøv at finde ud af , hvilket versemål, der er brugt! Karakteriser det!
Rim Rim opstår når to ord er identiske/rimer på hinanden fra sidste trykstærke vokal og ud. ”Jord” rimer på ”Bord” og ”Ord”. Som regel placeres rim til sidst i verset =enderim! I sjældnere tilfælde kan der være rim inde i verset =indrim!. Man taler om mandlige rim, når rimordene ender på trykstærk stavelse (”jord” – ”bord” er mandlige rim). Kvindelige rim er følgende: ”sange” –”bange”) Hvis man synger følgende kendte sang: ”mange,bange, lange, sange” laver man indrim. Det kaldes krydsrim, når vers 1 og 3 rimer på hinanden og vers 2 og 4 rimer på hinanden. Det hedder parallelrim, når vers 1 og 2 rimer og vers 3 og 4 rimer på hinanden. Der findes også andre lydlige effekter i digte. Hvis en digter bruger samme vokal i flere ord tæt på hinanden ( i samme vers, eller to på hinanden følgende vers) kaldes det assonans, og hvis man bruger samme konsonant i flere ord begyndelse kaldes det alliteration/bogstavrim. Et eksempel fra en dansk folkevi
Der Dagen han Dages og Duggen den driver så vide
En lang række ord starter med samme konsonant (”D”) , altså alliteration. Og der er også assonans i linjen ( ”a’erne , og ”i”’erne).
Et omkvæd giver også en særlig lydlig effekt – det gentages efter hver strofe.
Det er absolut ikke alle digte, der har regelmæssig rytme og rim. Fra omkring år 1900 begyndte digterne i Danmark at skrive frie vers, d.v.s. uden regelmæssig rytme og rim. Johs. V.Jensen var omkring århundredskiftet den første danske digter, der skrev frie, urimede vers. Han blev inspireret hertil af en amerikansk forfatter ved navn W.Whitmann.
Ordvalg Her har du et digt, af Benny Andersen (1964)
Det er på tide
vandet koger
jorden brænder
verden venter
da Alexander var på Cæsars alder
var han allerede Den Store
da Cæsar var i min alder
var han allerede færdig
de spildte ikke tiden
tiden spildte ikke dem
de brugte tiden som en skjorte
sov med den på
blev begravet i den
og her sidder jeg
holder avis
holder jul
holder igen
lader bedrifter gå min næse forbi
i håbløs restance med opdagelser
verden venter ikke
da Mozart var fem år
da Jesus var tolv
da Columbus lettede anker
da Homer
da Rembrandt
da Pasteur
da Darwin
da Dalgas
da Vinci
da Gama
Damokles
det er på høje tide
det er over tiden
min hat
min frakke
mine cykelspænder
det er nu eller aldrig
Benny Andersen ”På høje tid”
Undersøg hvilke ordklasser der er i overvægt! Er der andre ordklasser, som næsten ikke bruges? Stillag: Hvor stammer ordene fra? Du kan vælge mellem: normalsprog – høj stil – lav stil. Ironi: Hvordan opnår forfatteren at skildringen bliver ironisk?
Når man ser på ordvalget i et digt, kan man f.eks. undersøge, hvad der er grundled i sætningerne , er der f.eks. et ”jeg” , et ”de” eller et ”vi”? Er der gentagelser af ord og vendinger? Er der ord der er trukket hen først i sætningerne for at fremhæve det? Er der spørgende sætninger eller udråb? Er der tidsskifte i udsagnsordene?
Billeder ”Din tale skal være ja, ja og nej, nej”, står der i Biblen! Vi skal altså altid tale lige ud af landevejen! Men det gør vi sjældent og det vil også blive kedeligt! Udtrykket at tale lige ud af landevejen er bogstaveligt talt noget sludder! Det er et billede, et udtryk , der kun kan forstås i overført betydning. Vi forstår det dog alle uden besvær, fordi vores dagligsprog er fyldt af den slags billeder. ”At tale lige ud af landevejen” er et billede – det er sat sammen af to udtryk ”at tale enkelt” og ”at gå lige ud af landevejen”. De to udtryk er så blandet sammen. derved overføres der betydning fra det ene område til det andet. desuden erstattes et abstrakt udtryk ”enkelt” med et konkret:”ud af landevejen”. Et billede er altså et udtryk med overført betydning. En metafor – kaldes det.
Metafor Ordet betyder ”overføring”, altså det at der overføres betydning mellem områder, der ligner hinanden. Der er to led i en metafor: et sagsled og et billedled. Sagsleddet opfattes som det ord , der betegner det som reelt er tilstede, mens det som billedleddet betegner ikke reelt er der. Et eksempel:
”Den kjære Rug var gjæsten, som gjorde hvert et barn så spændt” Sådan skrev Åkjær i en sang fra 1900. Rugen er sagsleddet – gjæsten er billedleddet. Her er et andet eksempel på en metafor: ”Han lagde sine pølser på mit lår” Metaforen er her ”pølser” = fingre med en vis lighed med pølser. Denne metafor er anvendt mange gange! ”Pølsefingre” eller ”pølser” anvendt i stedet for fingre er simpelthen brugt så mange gange at det kaldes for en kliché.
Direkte sammenligning: et eks. : ”Dit hår er som hvede”. Når ordet ”som” indgår kalder vi metaforen for en sammenligning.
Besjæling Her er først et lille digt af B.S.Ingemann:
Fred hviler over Land og By
Ej Verden larmer meer:
Fro smiler Maanen til sin Skye
Til Stjerne Stjerne seer.
I digtet findes nogle abstrakte lokaliteter: Land, by , måne, stjerne men alle disse steder er beskrevet som om de har en sjæl. Besjæling er en metafor, som digteren kan bruge, hvis han faktisk mener, at naturen har en sjæl. Det gjorde romantikkerne i 1800-tallet og dem hørte Ingemann til. Men vi kan også finde besjæling i mange af de udtryk vi selv dagligt bruger:
Min elskede bil har fået nykker (=bilen vil ikke køre)
Træerne står tavse og nøgne.
I begge eksempler sker en menneskeliggørelse af ting (bilen) og naturfænomener (træer). Det kaldes altså besjæling.
symboler Herved forstås et billede, der har væsentlig betydning for hele teksten. Dele af digtet kan tolkes symbolsk eller hele digtet kan være et symbol. Det, der ikke kan siges direkte, kan siges symbolsk. Symboler har altid eksisteret i litteraturen, men blev meget brugt i romantikken (fra o. 1800). Nogle af jer kender salmen ”Den yndigste rose er fundet” ! I denne salme er ”rosen” symbol på den kærlighedsfulde Jesus. Et andet eksempel er den tyske digter Hölderleins digt ”Brød og Vin”. det lyder jo meget konkret, altså det vi putter i munden, spiser og drikker! Men i teksten er brødet og vinen også symboler. det er gaver som guderne har efterladt til menneskene efter at de selv – ved den mytiske guldalders slutning – har trukket sig tilbage til deres egen verden. Brødet og vinen bliver derved til symboler på en mytisk sammenhæng mellem guder og mennesker. Der er ligefrem perioder i litteraturhistorien som præges så meget af brugen af symboler, at det har givet navn til perioden. 1890’erne kaldes således for symbolismen – og omkring 1950 var der en gruppe digtere, der også kaldtes symbolister.
Fortolkning Alle de gjorde iagttagelser skal til sidst samles sammen i en egentlig fortolkning af digtet. Hvad er det forfatterne har villet fortælle os med sit digt – budskabet. Hvad er det for et tema/emne han eller hun har skrevet om? Hvilke holdninger /livsindstilling gør forfatteren sig til talsmand for? Jo mere kendskab man får til litteraturen des bedre kan man også forsøge at placere digtet i tidsmæssig sammenhænge: er digtet typisk for sin tid? Er det typisk for den pågældende forfatter? Til allersidst må læseren gerne tage personligt stilling til digtet! Har digtet belyst et problem, der er relevant for læseren, er digtets problemstilling aktuelt for nutidens læsere eller er det ”kun” af historisk interesse? Har man som læser fået ny erkendelse/bevidsthed ved at læse digtet? Evt. kan man også vurdere digtet kritisk.