I Fastlæggelse af tekstens fabel.

En teksts fabel er en ultrakort formulering af  selve hovedhandlingen. Helt uden personnavne, individuelle træk, detaljer og vurderinger. Hvis I tænker på tegneserien "Radiserne", så kunne den historie lyde :

"En lille dreng forhindres i at komme i kontakt med den pige, han er forelsket i."

Fidusen ved at koncentrere et længere forløb på den måde er, at man tvinger sig selv til at klargøre og koncentrere hovedhandlingen, hvorved det tydeliggøres, hvad der er konflikt og hovedbegivenhed.
 
 

 II. Kompositionsanalyse.

Ydre komposition Kapitel/afsnitsinddeling)

Indre komposition 
a) Indføringen i handlingen (brat/glidende) 
b) tekstens opbygning- evt. på baggrund af tidslinje. (redegørelse for forholdet mellem fabel og forløb: flash backs/forudbegreb, kalejdoskopisk/simultan beretning, tekstens tempo, lineær/cyklisk komposition) handlingens tidsudstrækning
c) gentagelses- eller modsætningsstrukturer:
d) (klimaks/antiklimaks, parallelhandlinger, evt.ledemotiver)

Forholdet mellem ydre og indre komposition.
 

III. Fortællerholdningen.

Fortællertypen 
a) 1. personsfortæller  -  pålidelig, upålidelig, dagbogsskriver
b) 2. personsfortæller - et "du", som taler til både sig selv og læseren. En sjælden og vanskelig form, ses næsten aldrig i længere forløb.
c) 3. personsfortæller  -  (autoritær/episk/personbundet/ behavioristisk). Fortællerens tidsmæssige placering i forhold til tekstens tid (fortælle-tid/fortalt tid).

Fremstillingsform Scenisk/panoramisk fremstilling

Fortælleelementer beretning/resume/beskrivelse/direkte tale/indirekte, tale/ tanke- eller talereferat/dækket direkte tale/indre monolog/bevidsthedsstrøm/fortællerkommentar
 

IV  Tid, rum og miljø

Historisk tid : Fastlæggelse af tekstens historiske tid (direkte eller indirekte fremstillet).

Geografisk sted : Fastlæggelse af tekstens geografiske sted (direkte eller indirekte) evt. miljøfarvning

Miljøet : Redegørelse for tekstens miljø(er) og betydningen heraf. 
 

V Personskildringen

Oversigtsskema Lav en oversigt over de væsentligste personer og deres indbyrdes relationer.

Præsentationen (kæde eller kollektiv). Redegørelse for de væsentligste personers udseende, væremåde og holdning :
a) Direkte : karakteristik
b) Indirekte : gennem andre personer, udseende, ydre kendetegn, navngivning, tale og adfærd ("afsløring" gennem replikker og handlinger).
c) "Indefra" : gennem gengivelse af deres tanker og følelser (indre monolog, tankereferat, bevidsthedsstrøm).

Vurdering : Evt. vurdering af personerne : Er der tale om "typer" eller individualiteter, er de realistiske og troværdige eller groteske og karikerede.

Forfatterholdning : Hvilken holdning har forfatteren til sine opdigtede personer og begivenheder? Og hvordan kan man se det? 

VI. Tolkningen

Motiver : Fastlæg tekstens motiver. I et maleri taler man om billedets motiv : F.eks. et skovparti, en vase med blomster, et gadebillede eller at studie af menneskekroppen. Det vil vi i en prosafiktionstekst kalde omverdensbeskrivelsen og tale om tekstens stof.
Motiver i en tekst kunne være : skilsmisse, forelskelse, pubertetskrise, utroskab, religiøs vækkelse og omvendelse etc. etc.
Afgræns de vigtigste motiver i teksten - gerne i struktureret eller prioriteret form.

Ledemotiver : Et ledemotiv er et genkommende ord eller en genstand, som naturligt eller påfaldende dukker op igen og igen i teksten, og som peger på et særligt aspekt eller en særlig problemstilling. 

Symboler : Fænomener eller genstande i en tekst, som ud over den sædvanlige, "realistiske" betydning peger på noget helt andet og i tekstens sammenhæng overordnet. 

Tema : Et tema kan man først fastlægge, når man har indkredset tekstens grundholdning og egentlige anliggende. Temaet har at gøre med det, teksten dybest set forholder sig til, dens anliggende og dens udsagn. Når man fastlægger og formulerer tekstens tema - så udtrykker man ens samlede fortolkningen.
 

Overalt, hvor man behandler ovennævnte punkter, skal man naturligvis bygge på konkrete iagttagelser fra teksten og man skal kunne argumentere sammenhængende ud fra tekstens ordlyd. Og man skal være "villig" til at ændre og nuancere sine opfattelser undervejs. Det kan ikke nytte at bide sig fast i en detaljer eller "god ide", hvis den senere viser sig at være ufrugtbar og stride mod andre sider af tekstens.