Genre-begrebet

 

Overordnet set skelner vi i dansk mellem to hovedgenrer:

 Sagprosa    og      skønlitteratur

  Sagprosa beskæftiger sig med fakta – faktiske forhold –og den refererer direkte til virkeligheden, medens skønlitteratur er opdigtede tekster, der ikke refererer direkte til virkeligheden, men til en verden , der kun findes i teksten.

Her er to eksempler:

 

Fornyet respekt

Hovedstødsmål af Kim Vilfort slog Brøndbys 3-1 sejr fast. ( Af  Søren Olsen)

Brøndby lagde fornemt op til tirsdagens UEFA Cupopgør mod Liverpool i Parken med en helt fortjent 3-1 superligasejr over Lyngby i aftes, da den engelske klubs ”spion”, den tidligere storspiller Ron Yates givetvis fik forstærket respekten for Kim Vilfort og co.

Målhelten fra Danmarks 1-1 kamp mod Spanien spillede på ny en hovedrolle på Lyngby Stadion, hvor han en halv snes minutter før tid steg til vejrs over venner og fjender og hovedstødte Brøndbys 3-1-scoring i nettet på Allan Nielsens hjørnespark.

Det var imponerende, at Kim Vilfort blot to dage efter EM-kampen i Parken kunne yde en ny kraftpræstation. I første halvleg diskede han op med fine tekniske raffinementer og var  meget flittig. I anden halvleg viste han flere gange den forunderlige evne til at dukke op på rette sted og rette tid inde foran mål, og kun dygtigt målmandsspil af Lyngbys Bo Andersen hindrede, at Vilfort ikke fik scoret før i slutfasen.

Det velorganiserede Brøndny-mandskab spillede en stor 2. halvleg i et opgør, hvor hjemmeholdet viste deres bedste kombinationsspil i de første 45 min.Efter pausen spillede Brøndby fodbold i stedet for at sparke. Dan Eggen udstrålede enorm autoritet i forsvaret, og gæsterne vandt de fleste nærkampe og trykkede Lyngby tilbage i meget lange perioder.

I første halvleg havde de to stærke midterforsvarer, Claus Christiansen og Anders Bjerre totalt krammet på Brøndbys frontløbere, og den talentfulde Niclaes Jensen udmærkede sig som en kreativ igangsætter i venstresiden. Lyngby kom sig hurtigt over, at Ebbe Sand med ryggen mod mål med højrefoden fik rettet et Dan Eggen-skud i mål til 1-0. Hjemmeholdet spillede nydeligt, og europamester Henrik Larsen, der rundede 250 førsteholdskampe og måtte udgå med en skade, havde et fornemt forsøg, som Mogens Krogh brillant klarede.

Todi Jønsson, den færøske landsholds-topscorer, var meget pågående og havde flere gode forsøg, inden Brian Kaus udlignede kort før pausen.

Men i de sidste 45 min. Dirigerede Brøndby , hvad der skulle ske. Og da Claus Christiansen fik skubbet bolden over stregen efter et Allan Nielsen-indkast, kunne det kun blive til en Brøndbysejr.

 (taget fra Politiken d. 14-10-95)

 

 Vi tager endnu en tekst:

 

• Tidlig samme efterår ser jeg en  af Frankes sidste kampe i

Sundby Idrætspark, efter at vi er kommet til at bo i nærheden, går jeg

engang imellem derover søndag formiddag. Hele første halvleg løber   Franke 

som en gal  ,forfølger ihærdigt modstandernes forsvarere, når de

har erobret bolden, sprinter uafbrudt i position efter position, råbende på

bolden, når Fremad angriber, gennemgående forgæves: Holdet har ikke mere

den store tiltro til ham, ikke uden grund efter det jeg ser. Når han endelig

bliver spillet, kan han , især lidt tilbage på banen, i glimt lave delikate de

taljer, en fintet nedtagning, der fikserer modstanderne, men i stedet i luften

bliver en nøje afmålt first timer ud på fløjen, så publikum stikker i et over-

rumplet brøl, en virkelig nedtagning, hvor han løfter benet højt op efter bolden,  

 fanger den  deroppe og roligt fører den ned til græsset, nærmest balancerende

med den på tåspidsen, den slags. Men hans måde at spille på er gennemgående

underlig farveløs og upersonlig, som om årene i udlandet måske nok har ud-

viklet hans teknik , men samtidig berøvet ham alt det, der oprindelig stod

Amager på. Han spiller ikke mere som én fra gården, passer allerede af den

grund ikke her.

             I front er han ikke meget værd. Hele sidste del af første halvleg har

modstanderne det meste af spillet. Franke  tuller mærkeligt ene rundt oppe foran,

løber forgæves efter lange bolde, hvis han ikke er løbet i off-side-fælden forinden,

løber i i positioner, hvor han ikke er særlig let at finde og spille, råber alligevel bolden

til sig, tøver så rådløst hvis han får den, til den som regel bliver taget fra ham, modstanderne

har heller ingen respekt for ham mere. Publikum bliver efterhånden småirriteret på ham

”Han har mistet silken”, siger min sidemand. Allerede sidst i halvlegen, begynder han at humpe med sit dårlige knæ, kort ind i anden halvleg går han ud. Det er sidste gang jeg

ser Franke spille, et par kampe senere bliver han direkte taget ud af træneren, inden

turneringen er færdig er han holdt op med at spille, efter et par kampe nede på

andetholdet, hvor han hver gang må gå ud. ”Er du med?” råber de på fodboldbanerne,

Franke er ikke med, ikke til at finde.

 

(Fra Hans-Jørgen Nielsen ”Fodboldenglen” 1979)

 

 

Ordet genre betyder tekstart. Der findes en lang række genrer, og det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken genre en konkret tekst tilhører. Det er af afgørende betydning for forståelsen af en tekst, at man som læser overvejer genren. Eks.: Religiøse tekster – som Biblen , Koranen m.fl.  – er autoritative – de er hellige  tekster, der ikke opfattes som fiktive, men som åbenbart sandhed. Sådan var det udpræget før i tiden og er det vel stadigt for troende mennesker. Den skønlitterære tekst skal derimod læses dialogisk!

En af de tidligste genrer vi kender i  europæisk litteratur er  eposet – det lange fortællende digt.  Omkring år 600 f. kr. skrev den græske digter Homer ”Iliaden” og ”Odysseen”. Disse værker markerer starten på den egentlige litteratur i Europa.   En anden tidlig genre er sagnet ,  som defineres som en kort historie knyttet til en bestemt person. Her er et eks. på et sagn:

  ·        I Salling ligger der to gårde, Åstrup og Eskær. Om dem siges det , at den ene hviler på hovedet og den anden på halen af en lindorm, der engang vil krumme sig sammen og da vil begge gårdene gå under, mens Mogenstrup by, der ligger midt imellem dem, vil så komme til at ligge højt på lindormens ryg

 Ligeledes er eventyret  en gammel genre. Fortælleren af et sagn vil gerne give det et præg af autentitet, medens eventyret foregår helt i sin egen verden, i en blanding af virkelighed og fantasi. Der indgår også formler i et eventyr, hvilket er en forudsætning for at fortællingen i mundtlig form har kunnet vandre jorden rundt. Formlerne er de handlingsskeletter, der vandrer fra sted til sted. Hvert nyt sted (og  tid) kan sætte nyt kød på skelettet.

Disse ældgamle genrer lever stadigvæk – dels læses de stadig, dels fornys de. Mange tegneserier er eventyr , og rollespil er moderne eventyr (jf. Dungeons and Dragons eller Tolkiens bøger)

 

Sange/dramaer Både  sang og drama har  en ældgammel forløber i naturfolkenes ritualer. Som forberedelse til at gå på jagt sang og dansede naturfolkene rituelle  sange/danse. Formålet er magisk: jagtdyrene skal lokkes uimodståeligt af sangen/dansen.. På en måde lever magien videre i dag. Her er et eksempel:

 

• Her kommer Skovdahls gule hær!

  Her kommer Skovdahls gule hær (1)

Åååh lå-lå-lå-lå (2)

Og vi vil altid følge jer (1)

Åååh lå-lå-lå-lå (2)

Når I skal ud at spille bold (1)

Åååh lå-lå-lå-lå (2)

Hele Danmarks Gudehold (1)

Åååh lå-lå-lå-lå (2)

lå-lå-lå-lå-lå-lå-lå-lå (3)

Åååh lå-lå-lå-lå

lå-lå-lå-lå-lå-lå-lå-lå

(gentages højere)

1)      Halstørklæderne hives ned

2)      Halstørklæderne hives op

3)      Halstørklæderne bliver oppe og der gås amok.

( sangen er fra ”Migthy Colors 4. årg. 2. maj 96)

Det er  sikkert ikke så meget ordene, der spiller en roll, men mere rytmne, kropssproget – det at alle synger og bevæger sig i takt. Ritualet skal gennemføres til punkt og prikke – ellers har det ingen effekt. Formålet med sangen er af åndelig art, er et ritual.

 

Allerede i 300-tallet f. kr. opstillede en græsk filosof, Aristoteles, de tre storgenrer, som vi stadigvæk bruger til at inddele litteraturen i:

1.      Drama/skuespil:  Spilles direkte for tilskuerne på en scene. Skuespillet består af en  handling, der næsten altid er bygget op omkring en konflikt med nogle få dramatiske højdepunkter. Teksten består af to elementer: Replikker og regibemærkninger . I selve teksten skifter synsvinklen alt efter , hvem der har ordet.   Monologer og dialoger.

2.      Epik – er alle former for fortællinger. Fortællerens stemme er det der holder sammen på teksten. Fortælleren kan overlade ordet til andre, når personerne i teksten selv siger deres replikker. I epik er der en handling – oftest med konflikter/højdepunkter. Fortælleren fører læseren fra sted til sted, fra situation til situation, gennem kortere eller længere tidsforløb.  I en god del epik bygges der en verden op som  minder meget om den ydre faktiske verden, men det er vigtigt at fastholde, at det er en fortalt, konstrueret verden , der skildres.

3.      Lyrik/digte – De  fleste er korte og den verden vi får indblik i har kun få ydre træk. Tilsyneladende kommer stemmen i teksten fra digterens eget indre og røber dennes tanker og følelser. Men den –stemmen – er alligevel sjældent identisk med digterens private stemme. Digte er ofte skrevet i et rytmisk sprog, som ikke virker helt dagligdags. Digte har sjældent nogen egentlig handling, tid og sted er skjult, og personer optræder kun i glimt, ligesom replikker er sjældne.

 

Det skal dog understreges, at genrer ikke er en fast størrelse!  Ofte blandes de:  Replikker er f.eks. et dramatisk element, men findes hyppigt i fortællinger (epik). Der kan også nemt indgå lyrik i fortællinger. Et digt med meget handling kaldes således et fortællende digt (f.eks. folkeviser). En novelle, der indeholder mange replikker vil man  kalde scenisk eller dramatisk osv. Genrer er altså ikke helt faste størrelser og en del af oplevelsen ved at læse kan være at undersøge, hvordan den konkrete forfatter fornyr genrerne!

 

Fortælleteknik

 

Sagprosa: Her er et uddrag af en artikel i dagbladet Information 13-10-97 af Bjarke Møller:

 

• På papiret lyder New Zealands resultater imponerende og landets regering har haft held til at fremstille et internationalt glansbillede af resultaterne.
• I 1990’erne har landets økonomi været en af de hurtigst voksende i OECD-området – i øjeblikket med en årlig vækst  på omkring 3,5 % - arbejdsløsheden er halveret i de sidste 10 år til nu ca. 6 %, og udlandsgælden er reduceret drastisk med 17 %, siden reformerne blev indledt i 1984
• I perioden  1984-92 skrumpede New Zealands økonomi med 1 % på et tidspunkt , hvor de øvrige OECD-landes i gennemsnit udvidede økonomien med 20%. Derefter fulgte et tre-årigt boom med årlige vækstrater omkring 5% frem til 1995, men det har ikke fjernet de sociale problemer – ulighederne er blevet større.
• ”I Christchurch er der en masse BMV’er og Mercedes-biler på gaden , men samtidig er fattigdommen begyndt at bide sig fast, og en sjetedel af befolkningen lever nu under den officielle fattigdomsgrænse” ,siger Dr. John Peet, der er seniorforsker ved universitetet i Canterbury, til Information.
• Han mener regeringens ”propaganda-maskine” har tegnet et skønmaleri af New Zealands økonomi. Han peger på , at ”den officielt registrerede arbejdsløshed  kun er 6,4 %, men den reelle arbejdsløshed er tre gange så stor,  da folk på førtidspension, sociale velfærdsprogrammer, i efteruddannelse og alle over 55 år ikke tages med i den officielle statistik”

 

Prøv at undersøge, hvornår B.Møller refererer andres synspunkter , hvad andre har sagt/tænkt og hvornår han selv vurderer, kommer med egne synspunkter.

 

Et andet eksempel:  Artikel af Carsten Jensen fra Politiken d. 21-8-92 ”Den europæiske hjemløshed”. Prøv at undersøge, hvornår teksten skifter fra at være beskrivende til at være reflekterende.

 

• Oaxaca er en mexicansk by, der er berømt for sine barokkirker, sit torv og sine farverigt klædte indianere. Byen ligger på en slette, omgivet af grønne og okkerklædte bjerge. Om morgenen er luften høj og ren, og farverne har en kraft, som om det netop havde regnet. Mellem sletten, de grønne og okkerklædte bjerge og byen selv med dens barokkirke og plaza ligger der noget, jeg ikke ved, hvad jeg skal kalde. Måske er det det egentlige Oaxaca. Måske er det et sted uden navn. Alle rejsende kommer her, men de nævner det aldrig, når de taler om deres besøg i byen.
• Jeg har været her før. Når toget forlod jernbanestationen i Firenze, Bologna eller Verona. Så så jeg disse mure. Ti minutter efter afgangen fra Københavns banegård. eller hvor vejen drejer af mod Herning. det er byernes bagside, hvor de har deres begyndelse, eller finder deres afslutning.

 

 

Skønlitterære tekster

4 fremstillingsformer er de vigtigste

1.     Beretning – hvad sker der?

2.     Beskrivelse – hvordan ser der ud?

3.     Kommentar – hvordan skal det forstås?

4.     Replik- ordet overlades til en person i teksten.

 

En finere inddeling kan se således ud:

beretning	referat af begivenhed	Da Contenson havde forladt baronen, begav han  sig roligt fra Rue Saint-Lazare til Rue Saint-Honorë, hvor han styrtede lige hen på café David.
	referat af replik/tanke = indirekte tale/tanke	Lucien spurgte, om hun ikke havde forstået, at det gjaldt hans liv?
	dækket direkte tale/tanke	Lucien spurgte, om hans  lille tossehoved da ikke havde forstået at det gjaldt hans liv?
replik/tanke	direkte tale/tanke	”Dit lille tossehoved,” sagde Lucien, ”har du ikke forstået, at det gælder mit liv?”
beskrivelse	rumbeskrivelse	Over for Reryades egne tarvelige værelser lå Lydias del af lejligheden; den bestod af en entré, en lille dagligstue, et soveværelse og toiletværelse.
	ydre personbeskrivelse	Af ansigtets træk var næsen det mest fremtrædende . Det var en næse fuld af småknuder, rød og værdig til at figurere på et trøffelfad.
	indre personbeskrivelse	Finot skjulte en brutal vilje under sit tunge ydre og sin utålelige dumhed, der var indgnedet med kvikhed som en arbejders brød med hvidløg
kommentar	kort kommentar	”Min kære ven, det var hurtigt De skiftede mening om ham,” udbrød præfekten, som med rette var forbavset over omslaget.
	lang refleksion	Enhver, der har haft eller stadig har med journalistik at gøre, befinder sig i den grusomme tvang at måtte hilse på folk,som han foragter, smile til sin værste fjende, gå på akkord med den sjofleste lavhed osv.osv.

 

(citaterne er fra Honoré de Balzacs roman Kurtisanerne

 

 

Tekstens stemmer

I en sagprosatekst er forfatteren nød til at holde tekstens stemmer tydeligt ude fra hinanden. Læseren skal kunne kende forskel på journalisten og hans kilder ellers er teksten ubrugelig! Når man læser en skønlitterær tekst indgår vi i en slags kontrakt med forfatteren. Forfatteren bruger sin fortællerstemme, der ofte er forskellig fra hans private. Og læseren indstiller sig på for en kort tid kun at være læser og udfylde de huller i teksten, som fortælleren lader stå åbne, netop for at læseren kan lege med. Mange –ikke så erfarne læsere – skelner ikke mellem forfatteren og fortælleren!

Leif Davidsen er en meget læst kriminalromanforfatter. Ofte foregår hans romaner i Rusland. Han kender godt til forholdene der, da han en lang årrække var Danmarks Radios korrespondent dér. Det er meget normalt, at en læser går ud fra, at det da vel er Leif Davidsen, der mener det, der står i bogen! ”Næ” , det er det ikke, og Leif Davidsen har selv i et interview fortalt, at han blev forfatter den dag, han fandt en stemme, som var forskellig  fra hans private – først da kunne han skrive om andet end sig selv. Og han siger endvidere, at han formodentligt ville blive skizofren, hvis han skulle identificere sig med alt, hvad de forskellige fortællere i hans romaner påstår! Leif Davidsen er som nævnt også journalist, og når han skriver artikler/sagprosa skal han derimod ikke opfinde en fortællerstemme, men nøgternt referere, analysere og vurdere.

Der er dog forskel på skønlitterære tekster. Der findes selvfølgelig romaner og noveller, der bygger  så direkte på selvbiografisk stof, at man kan sige at fortælleren og forfatteren er 8næsten) identiske. Tove Ditlevsens roman ”Barndommens gade” er et sådant eksempel ( 1943). Lange passager fra denne roman gentages nemlig i hendes selvbiografi 20 år senere!

Når en forfatter skriver en bog, må han/hun vælge : Hvad skal der fortælles- og hvorfra skal det ses? Hvorfra skal stemmen komme?  En anden måde at sige det på  er med et ord fra fotografens verden: Er der en eller flere synsvinkler i teksten (nogle siger også synsvinkelbærere). I kender det selv fra fotografering – der kan anlægges et  utal af synsvinkler, når man vil tage et billede.

Eksempel. Her er et citat fra begyndelsen af Henrik Andersens roman ”De skyldfri” 1995:

 

• Det var i dagene omkring min 30 års fødselsdag. Sacha var død. Hun var smuk.
• Det var, som om døden overhovedet ikke havde forandret hende. Hendes hoved hvilede på en hvid pude. Det lyse pagehår var spredt ud over stoffet som en brodering.  De skarpe kindben, de sanselige læber, de lange, sorte øjenvipper og den spinkle hals med kæden af hvidguld. Jeg genkendte det alt sammen, og det eneste jeg rigtig savnede, som jeg stod der ved den lyse bøgetræskiste, var lyden af hendes hæse stemme, der skar igennem alt, selv larmen  af musik og højttalende mennesker på en overfyldt bar, så man altid vidste, hvor man havde hende. Men jeg kunne ikke forlange mirakler. Sacha havde det gode grunde til  ikke at sige noget nu. En af den hed Stefan.

  Prøv at undersøge synsvinklen i dette uddrag  fra romanens start.

  Og sådan fortsætter romanen:

• Jeg var taget hjem til Fyn til begravelsen. Jeg måtte se hende igen. Så jeg gik ned til kapellet et par timer før begravelsen….. Det var en grå lørdag sensommeren 1993… Da mine forældres grå Ford Sierra dukkede op, rejste jeg mig fra bænken og gik hen til dem. Mor steg ud og hev en krans frem fra bagsædet. far så bekymret på mig gennem de tykke brilleglas. Han lagde en hånd  på min arm og så væk.
• ”Det går nok, Stefan,” mumlede han.  Jeg ved sgu ikke, hvor meget han vidste.

Hvordan udvikler synsvinklen sig i dette uddrag?

 

Der kan opstilles et skema over typiske synsvinkler. Det er lavet af den franske litt.teoretiker Gerard Genette.

Udefra	Indefra
samtidig	ikke -samtidig

 

Udefra- indefra: skal forstås i henseende til sted. Synsvinklen kan ligge uden for de personer, der iagttages eller inde i personen.

Samtidig – ikke samtidig: angiver placering i forhold til tid.  Begivenhederne kan ses samtidig med at de finder sted eller bagefter , jo, i helt specielle tilfælde kan fortælleren se begivenheder , der endnu ikke har fundet sted.!

I mange tekster vil synsvinklen gennemgående ligge hos den samme person i hele teksten. dette kan understreges ved at bruge jeg-fortæller. I andre tilfælde er der en 3-persons fortæller.

 

Begrænset synsvinkel

Der er også nogle tekster, der er skrevet således, at der er en påfaldende forskel mellem læserens forventninger  om, hvad han/hun burde vide og hvad hun/han faktisk får at vide. det kaldes begrænset synsvinkel. I sådanne tilfælde kan synsvinklen f.eks. ligge hos et barn, en fremmed eller måske en sindssyg person. Læs  følgende eksempel.:

• Peter har kørt bilen frem, og  vi skal på indkøb, storindkøb, det er derfor bilen holder i gården og ligner en grøn Lada Classic, en grøn Lada Classic med motoren gående, det er derfor jeg mærker lommerne efter og sætter mig ind på sædet, sætter mig ind på sædet, fordi det er sådan vi gør: mærkeligt, det er mærkeligt, som jeg kan få Peter O. til at  forsvinde, bare ved at kigge på  ham, kigge på ham rigtig længe og som satans meget luft, luft det er svært at spore. fordi det tit er sådan med luft, det er simpelthen svært at vide hvor det bliver af.                          (Fra Katrine Marie Guldager  ”Blank” 1996

 

 

Ironi

 

Først et uddrag af Scherfigs nok så kendte roman ”Det forsømte forår”

 

    Pastor Nørregård-Olsen er den ny tids præst. Ikke noget her med lange sure piber og kalot og salvelsesfuld tale. Han er en slank         spændstig mand. Opfyldt af moderne energi og  foretagsomhed og organisationstalent.

• Der er smukke møbler i præstegården. God smag og gode moderne installationer. Og stuepige i sort kjole og hvid kappe og forklæde. Og en kølig dannet tone, der holder al plebejisk påtrængenhed på afstand.
• Pastor Nørregård-Olsen er 43 år gammel.
• - Man skulle vel egentlig tage sin gode studenterhue på, når man rejser til byen i aften,- siger han. Og han henter huen ned fra dens plads på bogskabet. Han bruger stundom studenterhuen herude, når han går tur og cykler i naturen. Det ser frisk og frejdigt id. Og han er da såvist en ung mand endnu. Og en sportsmand. En præst behøver ikke at være neoget hængehoved.  ( Det forsømte forår  1943)

Synsvinklen ligger tilsyneladende hos Pastor Nørregård-Olsen. Giv begrundelse for det!  MEN! Der findes også en implicit fortæller i teksten. Han komme ikke direkte  til orde i teksten, men er en instans i teksten som læseren kan kommunikere med bag ryggen på den tilsyneladende fortæller. den implicitte fortæller afslører/ironiserer over pastoren.

 

Den alvidende fortæller

Fortælleren -og læseren – har tilsyneladende adgang til alle de oplysninger man overhovedet kan ønske sig. Læseren kan se ind i mindst én person, nogle gange flere personer, eller alle, læse deres tanker, få besked om deres følelser, samtidig med at læseren også bevarer overblikket over begivenhederne set udefra. Fortælleren kan også henvende sig direkte til læseren eller kommentere personernes handlinger eller  moraliserer endda over begivenhederne. Begivenhederne styres altså meget og læseren  har suveræn overblik. dette er en autoritær fortælleteknik og kræver at forfatteren tror på, at der er orden i verden! Dette er derfor en gammeldags form for fortælleteknik. Siden slutningen af 1800-talletr har forfattere eksperimenteret med andre former for fortælleteknik, der stiller læseren friere.

Her er først et eks. på  den alvidende fortæller:

• Dette er en beretning om en stakkels gammel eller aldrende jøde, der hængte sig af kjærlighed, men blev skåret ned og dog blev hængende alligevel. Det anses for rigtigst at fortælle en sådan sag omstændelig og begynde med begyndelsen, nemlig med Leizer Suss. Nu er der vel få, som huske Leizer Suss, dels fordi han er død for mange år siden, dels også fordi han borgerlig ikke var kjendt under navnet Suss, men kaldtes Lazarus, hvilket er oversættelse af Leizer.       ( Af forfatteren Aron Goldschmidt)

 

Et andet eks,:

• Sommer var det; midt på dagen; i et hjørne af hegnet. Lige for stod der et gammelt egetræ, om hvis stamme man gjærne kunde sige, at den vred sig i fortvivlelse over mangel på harmoni, der var mellem dens ganske ny, gulladne løv og dens sorte og tykke, krogede grene, som mest af alting lignede grovt fortegnede gammelgotiske arabesker…Alt dette kunne man se, når man kom ad markstien der udenfor gjærdet. Lå man derimod i skyggen af egen, med ryggen mod stammen, og så den anden vej – og det var der en der gjorde – så så man først sine egne ben, så en lille plet med kort kraftigt græs, dernæst…..

(Fra J.P.Jacobsens nov. ”Mogens” 1872)

 

J.P.Jacobsens fortælleteknik føles revolutionerende ny. Måden at skrive på kaldes for impressionistisk og hører tiden ”Det moderne gennembrud” til (omkring 1870) Denne fortælleteknik  gengiver rene indtryk.