• Beskriv eventuelle personers kropssprog og hvordan de er placerede i forhold til hinanden. Hvad siger disse forhold om personernes følelser, holdninger og hensigter?
• Beskriv tingssproget og symbolerne. Overvej om der i de enkelte billedelementer ud over grundbetydningen også ligger en bibetydning ( En rose er f. eks. ikke altid kun en rose, den kan også være et symbol på kærligheden).
• Beskriv billedets former og farver:
  - Hvordan er dets komposition, beskæring og balance? ( Nogle billeder er opbygget symmetrisk, således at midterfeltet fremhæves på det øvriges bekostning. Derved formidles ro og orden, men det kan også virke lidt stift og kedeligt. Rykkes det centrale felt lidt til en af siderne bliver der straks mere spænding og bevægelse i billedet).
  - Beskriv billedets rumvirkning (forgrund, mellemgrund, baggrund). Er der rumlige fortegnelser eller rumopløsning.
  -  Hvilket perspektiv og synsvinkel er benyttet? Er det set nedefra i frøperspektiv, lige for i normalperspektiv eller oppefra i fugleperspektiv? (Gengivelse i normalperspektiv virker almindeligvis neutralt, mens enten fugle-eller frøperspektivet ofte har en symbolsk betydning).
  -  Hvorledes er bevægelsen i billedet? Hvilke linier dominerer? (Vandrette og lodrette linier giver relativt ro, mens skrå linier skaber uro og bevægelse).
  -  Hvorledes er lys- og farvevirkningerne? Er der anvendt farvesymbolik eller er farven og/eller lyset brugt til at fremhæve særlige dele af billedet?

III. Fortolkning
Her gælder det om at samle de resultater, der kom frem via analysen af billedets enkeltdele, således at det middelbare indtryk kan blive til en egentlig helhedsforståelse af billedets beretning eller budskab.

• Find de overordnede modsætninger eller paralleller i billedet.
• Hvilken stemning eller holdning dominerer?
• Prøv på baggrund af billedets grundlæggende værdisystem at give et forslag til. hvad billedets beretning og/eller budskab er. Hvad har kunstneren villet med sit billede? (I nogle billedtyper, som f.eks. politiske karikaturtegninger er budskabet ret entydigt, Andre billeder er flertydige, enten fordi vi ikke kender nok til datidens symbolsprog, eller fordi billedmageren har søgt "objektivt" at registrere virkeligheden. Men en dybere gående analyse vil ofte kunne afsløre, at selv billeder, der fremstår som objektive, er udtryk for en bestemt afsenderhensigt ?

Anderledes forholder det sig, hvis billedmageren direkte angiver, at der er tale om en sand gengivelse af historiske steder, personer eller begivenheder. I de folkelige træsnit fra 1500- til 1800-tallet var det almindeligt, at producenterne genbrugte deres trykblokke i mange forskellige sammenhænge. Havde man fx brug for et billede af den engelske søhelt Horatio Nelson, der som bekendt satte kikkerten for det blinde øje, så tog man blokken med den danske konge og skar det ene øje ud - så kunne billedet bruges på et flyveskrift om den engelske admirals bedrifter. På samme måde genbrugte man bybilleder, således at de samme træsnit kunne forestille både Hamburg og København. Det vil derfor være naivt uden støtte fra andet materiale at slutte noget om den historiske virkelighed ud fra den slags billedmateriale.

Billedet som beretning
Selv om et billede er ægte, behøver det, der er tilfælles, ikke at være sandt. Det er jo billedmagerens fremstilling af begivenheder og tilstande i fortiden, og som historiker må man søge at gøre sig klart, på hvilken måde fremstillingen forholder sig til den virkelighed, der berettes om.
    Først må man spørge om billedmagerens forhold til den begivenhed eller situation, der fremstilles. Har han/hun selv været til stede? eller har hun blot hørt om det, hun fremstiller? eller er det fri fantasi?
    Med fotografiet er det relativt simpelt, når vi ser bort fra forfalskninger og spidsfindigheder. For selv om fotografiet kan være iscenesat således, at det ikke uden videre kan siges objektivt at afspejle den historiske virkelighed, er det ofte tæt på. Teknikken forudsætter nemlig, at ophavsmanden har tid og sted til fælles med motivet. Anderledes er det med tegninger og malerier, der kan være udført efter forlæg, efter oplysninger fra andre, efter hukommelsen eller efter fantasien.
    Derefter må man undersøge fremstillingens tendens. Man må spørge om, hvilken hensigt billedmageren har haft med sin beretning, og om hvorledes denne hensigt kommer til udtryk i det foretagne udvalg af virkeligheden. På Rigauds maleri af Ludvig 14. i kroningsdragt har maleren fremstillet kongen som en urokkelig enevældig hersker: højt på strå og med fuldkommen magt over situationen. Dette indtryk opstår i kraft af billedets komposition og de anvendte symboler. Kongen er placeret på en forhøjning nøjagtig midt i billedet, og et næsten guddommeligt lys falder på hans ansigt. 

Nøjagtig den samme tendens finder vi i Tuschers fremstilling af den enevældige konge Christian ( fig. 5) Her kan vi være aldeles sikre på, at scenen er ren fantasi på grund af den pompøse port, og på grund af de allegoriske figurer, der skal symbolisere kongens riger: Danmark og Norge og vandet imellem dem.

udslidte kroppe. Værdigheden formidles gennem den monumentale opstilling, hvor manden i midten optræder som en slags ansvarlig faderfigur for de to mandslinge, og hvor fløjfigurerne tillægges en selvstændig værdighed: Manden til venstre ved hjælp af lang pibe og stok, manden til højre gennem skopudsergrejer, der antyder, at han forsøger sig selv. Det er ikke beretningen om et farligt proletariat, der truer den eksisterende samfundsorden. Fotografiet fortæller om enkeltindivider, der fortjener at man - det bedre borgerskab - giver dem en chance.
Selv om billedet således er arrangeret med henblik på at give et bestemt indtryk af virkeligheden, så udelukker det ikke, at fotografiet er en god og anskuelig kilde til at belyse, hvad det er for folk, man opbevarede på tidens sociale institutioner, hvordan de gik klædt, og hvordan de så ud.

Billedet som levning
I kildekritikken taler man om levning som noget, der er levnet fra fortiden, dvs. produkter eller spor af fortidig menneskelig virksomhed. I vores sammenhæng er det bygninger og billeder frembragt ad fortidens mennesker, hvorigennem vi kan udlede, at disse mennesker har foretaget den handling, som har frembragt det værk, der foreligger for os.
    Selv om det, der berettes om fortiden, skulle være præget af bestemte interesser eller måske er direkte forkert, kan billedet alligevel anvendes som levning, dvs. som en del af den fortidige virkelighed og dermed også som udtryk for tidens ideologi. Ved at undersøge op opmåle Rigauds maleri af Ludvig 14. kan vi direkte udlede oplysninger om malemåde og de anvendte materialer; men vi kan også fortolke fremstillingen som udtryk for en bestemt opfattelse af forholdet mellem herskeren og hans undersåtter. Uanset om Rigauds fremstilling af Ludvig 14., og dermed den enevældige kongemagt, er tendentiøs, så kan vi ud fra billedet bestemme, hvorledes kongen gerne ville opfattes, og sammen med andre kilder fra perioden kan maleriet belyse enevælden og enevældens selvforståelse.
    På samme måde er fotografiet af fattiglemmerne, ved siden af dets dokumentariske værdi, vidnesbyrd om den grynede sociale bevidsthed i slutningen af 1800-tallet, mens Rosenthals fotografi af flaghejsningen pЕ Mt. Suribachi er en fremragende kilde til belysning af amerikanernes selvforståelse i slutningen af 2. Verdenskrig.
    Vurderingen af billeder som historiske kilder må altså bygge på det såkaldte funktionelle kildebegreb. Spørgsmålet er ikke, om et billede er en god historisk kilde, men hvad billedet er en god kilde til.
    Anvendt som levninger kan selv forfalskede billeder være glimrende historiske kilder. "Fjernelsen" af Trotsky fra Den røde Plads siger noget om Stalins forhold til politiske fjender, og det belyser den måde, man i Sovjetunionen reviderede historien på for at fremme politiske mål. Tilsvarende fortæller nazisternes manipulerede billeder af slaget om Stalingrad om, hvor desperate man var efter en tysk sejr i 1942, dels afslører de nazisternes propaganda-metoder.

Sammenligninger
Billeder er gode til at belyse historiske forskelle og historiske udviklingsforløb. De to fotografier nedenfor  illustrerer nogle væsentlige forskelle mellem de oprør, der i 1950▓erne kom til udtryk i rockoptøjer, og den protestbevægelse, der manifesterede sig i anti-atommarcher i begyndelsen af 1960▓erne.

Afsenderen af det øverste billede er Billedbladet, modtagerne er almindelige mennesker, der i 1959 læste bladet. Formålet var at fortælle om de optøjer, der fandt sted på Bellahøj i forbindelse med den norske "rok-konge" Ronald Stensbys optræden. Men formålet var også at formidle en holdning over for fænomenet.
    Fotografiet er taget i fugleperspektiv, hvilket skaber distance. Vi ser en flok forvirrede unge, der drøner af sted øjensynligt uden mål og med. Beskæringen, som er den originale fra Billedbladet, antyder, at det, man ser, blot er et udsnit. Mængden af unge mennesker fortsætter uden for billedfladen. Den voldsomme bevægelse fra venstre mod højre fremkommer ved, at unge mennesker med cowboybukser og anderumpe-frisurer stormer frem, mens de voksne - udstyret med kasketter og jakkesæt - forgæves forsøger at holde dem tilbage. Ungdommen vælter hegnet og træder på græsset ganske uden hensyn til voksensamfundets repræsentanter. Når musikken spiller, kan intet styre dem.
    Fotografiet fortæller om et fysisk ungdomsoprør inspireret af rockmusikken med trang til fester og ballade. Men billedet formidler også voksensamfundets holdning til dette oprør, som man ikke forstod og derfor frygtede.

Retur til begyndelsen